Go to Top

DMC har rådgivet Brøndby IF i forbindelse med aktieemission

» DMC har rådgivet Brøndby IF i forbindelse med aktieemission

Brøndby IF har netop gennemført en fortegningsemission på NASDAQ Copenhagen med et provenu på 100 mio. kr. Dansk Merchant Capital var finansiel rådgiver for Brøndby IF i forbindelse med emissionen.

Styrkelsen af Brøndby IF’s kapitalgrundlag giver Brøndby IF mulighed for at blive gældfri samt mulighed for at forbedre faciliteter til glæde for fans og sponsorer. Dansk Merchant Capital A/S har været rådgiver i forbindelse med tilrettelæggelse af udbudsstruktur samt gennemførelse af emissionen.

Brøndby IF
Brøndby IF har været Danmarksmester mere end 10 gange og var den anden fodboldklub i verden, der blev børsnoteret. Brøndby IF er i dag en af Danmarks største fodboldklubber og har en af Danmarks største fanskarer med tilhængere over hele landet.

Brøndby IF er den Superligaklub, der har flest seere til kampe i Alka Superligaen og har også en omtale på internettet og i dagblade, som er større end konkurrenterne, samt større end nogle af Danmarks største virksomheder. Dette gør Brøndby IF til en attraktiv partner for sponsorer, og Brøndby IF har, siden en restrukturering i 2013, set en betydelig stigning i indtægter og ser yderligere potentiale for, at Brøndby IF’s position vil afspejle sig i de kommercielle resultater.

Brøndby IF har, siden den nævnte restrukturering, øget omsætningen væsentligt og dermed opnået en betydelig forbedring af pengestrømme fra driften.

Du kan læse mere om DMC’s transaktioner her.