FORSIDE

Dansk Merchant Capital A/S

Nyhedsbrev nr. 2, juni 2008

Where have all the flowers gone?
af Flemming C. Pedersen, adm. direktør i DMC

Inspirationen til lederens overskrift er ikke hentet i botanikken, i forårets endelige komme eller som led i en retro-bølge, selv om overskriften naturligvis er titlen på Pete Seegers udødelige sang – primært gjort berømt af Marlene Dietrich. Inspirationen er hentet i de mange sunde og velindtjenende nordiske virksomheder, der gennem de seneste år er blevet købt af kapitalfonde og dermed forsvundet fra det offentlige domæne. På denne måde er det blevet umuligt for den private og den professionelle investor at investere i dem. Aktierne ejes typisk af kapitalfonde og lånekapitalen ydes af banker. Kun enkelte af transaktionerne har noterede obligationsserier, men kendetegnende for disse obligationer er, at de er uden nogen form for sikkerhed, da alle aktierne i selskaberne er stillet som sikkerhed for bankernes lån. DMC har nu sammen med en række institutionelle investorer skabt Nordic Corporate Investments A/S (NCI), der investerer i virksomhedslån ydet i forbindelse med de enkelte kapitalfondes køb af nordiske selskaber og med sikkerhed i aktierne i de enkelte selskaber. Alle former for valuta- og renterisici er elimineret, så der kun investeres med en kreditrisiko på de enkelte selskaber. En risiko som skal ses i lyset af, at 25 – 45 % af købesummen er finansieret med ansvarlig egenkapital fra kapitalfondene.	Med skabelsen af NCI får private og institutionelle investorer nu mulighed for igen i en vægtet og balanceret portefølje at investere i selskaber som Falck, Icopal, Unifeeder, Kompan, ISS, Chr. Hansen og mange flere. På baggrund af en moderat gearing af egenkapitalen kan aktionærerne i NCI opnå et afkast i niveauet 15-18 %, hvilket må betragtes som værende et attraktivt afkast, når den begrænsede risiko tages i betragtning. Markedet for nye, store virksomhedsovertagelser er for nærværende negativt påvirket af den eksisterende kreditkrise, som kommenteres yderligere på side 3 af Bo Overvad, analysechef i Alm. Brand Markets. Der er dog fortsat aktivitet i relation til mellemstore virksomheder, og NCI vil således både investere i eksisterende og i nye finansieringer af kapitalfondes virksomhedskøb. I dette nummer af DMC Indsigt præsenterer vi NCI og besvarer således spørgsmålet i lederens overskrift med: De bedste, blomstrende virksomheder kan fremover findes i NCI. Velkommen til anden udgave af
DMC etablerer Danmarks første investeringsselskab for virksomhedslån .
DMC har etableret Danmarks første investeringsselskab, Nordic Corporate Investments A/S (NCI), der er specialiseret i at deltage i lånefinansiering i forbindelse med virksomhedskøb. NCI er stiftet sammen med bl.a. Sparekassen Lolland A/S og andre institutionelle investorer med en samlet kapital på knap 500 mio. kr. Kapitalen vil løbende blive udvidet, og NCI er en velegnet langsigtet investering for mindre og mellemstore pengeinstitutter, institutionelle investorer og større private investorer. NCI’s strategi er at opbygge en låneportefølje med basis i senior og ansvarlige lån udstedt i forbindelse med ledende kapitalfondes køb af veletablerede nordiske virksomheder. Det bliver dermed for første gang muligt at investere i en nordisk portefølje af variabelt forrentede gældspapirer udstedt af, og med sikkerhed i, solide nordiske virksomheder. Det forventes, at der inden for en 2-3 årig periode bliver investeret 3-5 mia. kr. Investeringerne vil typisk ske i tæt samarbejde med nordiske og internationale banker, kapitalfonde og de virksomheder, der bliver investeret i. NCI vil som hovedregel investere som partner i et lånesyndikat med større banker. I modsætning til aktieinvesteringer vil NCI’s udlån have fuld sikkerhed i virksomhedens aktier, og der vil kun blive investeret i en veldiversificeret portefølje af selskaber med positivt cash-flow og en stærk markedsposition, og mod fuld bankmæssig sikkerhed. Der er allerede foretaget investeringer i bl.a. ISS, Unifeeder, Icopal og Nycomed, og det forventes, at yderligere 5-10 investeringer vil blive foretaget inden for de næste par måneder. Grundet det attraktive renteniveau for langsigtede virksomhedslån ligger afkastet på de foretagne investeringer p.t. væsentligt over det budgetterede niveau, hvilket må betragtes som meget attraktivt set i relation til risiciene.	Der vil blive investeret i selskaber med en god kreditværdighed, hvilket i det nuværende marked giver et ekstraordinært afkast. Da lånekapaciteten er gearet, forventes et afkast på egenkapitalen på omkring 15-18 % p.a. NCI påtænkes børsnoteret inden for en kortere årrække, hvilket vil gøre investeringen likvid. NCI ledes af en bestyrelse bestående af Steen Parsholt (formand, tidl. CEO for AON Nordic, EKR Kreditforsikring, NCM i Holland samt Citibank i Danmark og udlandet); Henning Skovlund (finansdirektør i Bikubenfonden); Jens Erik Christensen (tidl. koncerndirektør for Codan og formand for Dansk Merchant Capital) og Finn Møller (partner i Gorrissen Federspiel Kierkegaard). Investeringsbeslutninger træffes af bestyrelsen i samarbejde med en investeringskomité bestående af Steen Parsholt (formand); Niels Troen (CEO, E-Star Properties A/S, tidl. direktør i HSH Nordbank med nordisk ansvar for struktureret finansiering og øvrige kommercielle forretninger) og Bjarne Rasmussen (souschef i Alm. Brand Banks kreditafdeling). Selskabet ledes af Jørgen Beuchert, som har 30 års erfaring inden for internationale bankforretninger, bl.a. med ansvar for opbygning af HSH Nordbanks nordiske Leveraged Finance forretningsområde på over 20 mia. kr. For yderligere oplysninger kontakt dir. Jørgen Beuchert (3945 0010 / jorgen.beuchert@dmc.dk).

Kreditkrisen kradser af Bo Overvad, afdelingsdirektør i analyseafdelingen, Alm. Brand Markets
Usikkerheden på det amerikanske boligmarked og finansieringen heraf har udviklet sig til en egentlig kreditkrise ikke kun i USA men globalt, hvilket har betydet en markant udvidelse af kreditspændene og en kraftig opstramning af likviditeten generelt. Krisens udgangspunkt var et amerikansk boligmarked, som var ude af balance på to områder. For det første accelererede priserne fra 2004 og frem som følge af øget beskæftigelse og introduktion af nye og mere lempelige låneformer. For det andet var kreditvilligheden blandt de finansielle institutioner steget markant. De stigende ejendomspriser gennem 90’erne og ind i dette årtusind medførte, at flere og flere boligejere benyttede de såkaldte subprime lån til finansiering af ejendomskøb. Subprime lån optages primært som følge af to forhold: Hvis ejendommen koster over et vist beløb (USD 417.000), eller hvis man ikke har en kredit-score, som normalt kun kan opnås, hvis man tidligere har optaget lån og bevist, at man kan betale afdrag. Som udgangspunkt er subprime lån generelt ikke dårligere end andre lån. Det største problem har været, at realkreditinstitutterne ikke foretog den nødvendige kreditvurdering for at sikre, at låntagerne faktisk havde råd til at sidde i de pågældende boliger. Det kan blandt andet skyldes en lempelse af generelle kreditbetingelser som følge af konjunkturerne og et ønske om større markedsandele. Det estimerede tab på disse lån er vurderet til i værste fald at udgøre ca. USD 400-500 mia. Isoleret set er det ikke et beløb, der bør ryste verdens største økonomi. I procent af den samlede værdi af aktiemarkedet udgør dette beløb under 5 %. Udsving i denne størrelsesorden ses jævnligt på det amerikanske aktiemarked. *Hvorfor har det så medført store tab blandt banker og forsikringsselskaber i både USA og Europa?* De amerikanske boliglån er solgt videre som Asset-Backed Securities (ABS) eller Mortgage-Backed Securities (MBS), hvilket betyder, at der for disse lån er stillet sikkerhed i ejendomme.	ABS’er og MBS’er er inddelt i forskellige puljer afhængig af risikoen på de underliggende boliglån. ABS’er med lavere kreditrating videresælges derefter i belånte puljer afhængig af risiko (de såkaldte CDO’er). CDO’erne har gennem flere år fået en pæn kreditrating, idet der har været få tab enten på grund af stigende ejendomspriser og/eller få konkurser. CDO’erne kan kreditmæssigt sidestilles med den yderste finansiering, dvs. den finansiering, der først bliver ramt i tilfælde af svage konjunkturer og et stigende antal konkurser. De faldende ejendomspriser og svagere konjunkturer i USA har siden sommeren 2007 betydet, at både ABS’er, MBS’er og CDO’er har fået betydelig dårligere kreditvurdering og i et overraskende hurtigt tempo. Som følge heraf er prisen på disse lån styrtdykket, hvilket har betydet meget store tab.

Fortsættelse....Kreditkrisen kradser af Bo Overvad, afdelingsdirektør i analyseafdelingen, Alm. Brand Markets
*Hvorfor har man ikke været klar over risikoen ved disse lån?* Mange pengeinstitutter og forsikringsselskaber har købt ABS’er, MBS’er og CDO’er gennem investeringsselskaber, hvortil man har stillet sikkerhed for investeringen. Normalt har disse investeringsselskaber skaffet likviditet til de meget højt belånte investeringer gennem udstedelse af Commercial Papers med meget kort løbetid. Der er således en stor asymmetri i varigheden på den langsigtede investering og den kortsigtede finansiering. Usikkerheden om størrelsen af nedskrivninger på realkreditlånene og ratingen fik långiverne til at stramme op på kreditbetingelser og -tider, hvilket ramte dobbelt via tab på investeringer og opstramning af lånevilkårene som følge af usikkerhed omkring sikkerhed for lånene. De stillede garantier fra ”moderbankerne” blev derfor pludselig aktiveret, hvorfor de nu skal medtages i bankens risikovurdering og balance. Så fra at være et off-balance produkt blev lånene til on-balance produkt, som kræver likviditet. Usikkerheden omkring hvor store tab, bankerne har lidt, har medført begrænset likviditet. På trods af rigtig mange tiltag fra den amerikanske centralbank er det endnu ikke lykkedes at få genskabt tilliden mellem bankerne. Heller ikke selv om flere bankdirektører den seneste tid gentagne gange har været ude med meldinger om en snarlig afslutning på krisen og tabene. Usikkerheden hersker fortsat og består primært i, hvor meget likviditet der er stillet garanti for, hvilken rating de pågældende lån har og ikke mindst, hvor store tab der er tale om. De største amerikanske banker har allerede afskrevet meget store beløb, men om det er tilstrækkeligt er fortsat usikkert.	*Hvad sker der nu?* I løbet af 2008 er der udsigt til, at vi får et bedre overblik over konsekvenserne af kreditkrisen. Gennemgang af regnskaber foretaget af eksterne revisorer samt en opstramning af kreditgivningen blandt de finansielle aktører vil forhåbentlig resultere i øget gennemsigtighed. Alm. Brand Bank forventer, at interbankmarkedet kan begynde at fungere normalt igen og at kreditspændene indsnævres. Der er dog ingen tvivl om, at låntagere i en lang periode fremover skal indstille sig på en skærpet kreditgivning og strammere likviditet end tidligere. Samtidig vil de produkter, der udbydes, være mere gennemskuelige end tidligere, da ingen investorer ønsker at påtage sig en risiko, der ikke kan dokumenteres.

Man skal gøre sig umage… portræt af bestyrelsesmedlem Jesper Rasmussen
En af ledestjernerne i Jesper Rasmussens arbejdsliv har været at gøre sig umage. Han har været øverste chef i Banedanmark, haft sin gang blandt embedsmændene i Trafikministeriet og i mange år været topchef i Carl Bro. I dag er han direktør i den europæiske jernbanevirksomhed Strukton og med i ejerkredsen i Dansk Merchant Capital. ”Jeg har altid interesseret mig for at få virksomheder til at vokse og vise resultater. Derfor var det også en udfordring at komme fra Carl Bro til Banedanmark, der stod over for at skulle omdannes fra en statsvirksomhed til et privat selskab. Nu er sådanne politiske beslutninger jo nogle, der kan ændres, så man kan sige, at det kom til at betyde en knap så klar og konsekvent strategi hos ejerne, og det miljø kan være endog ganske svært at operere i”, siger Jesper Rasmussen med et smil om læben. Jesper Rasmussen arbejder i Strukton og har fokus ikke kun på Danmark, men på hele den europæiske jernbane. ”Strukton er en af de største europæiske jernbaneentreprenører, der har specialiseret sig i at indbygge højteknologisk måle- og registreringsværktøjer med teknologi hentet fra fly- og bilindustrien. Disse værktøjer gør Strukton til nogle af de bedste til at finde fejl, inden de opstår. På den måde undgå man forsinkelser, og samtidig er banen sikker. Vi kan levere en 99,3% oppetid, der mere end fint kan konkurrere med de danske forsinkelser. Som vi siger: We find it before it breaks”, siger Jesper Rasmussen. Udvikling og vækst har altid været succeskriterier for Jesper Rasmussen, der sagde ja til at indgå i DMC’s ejerkreds, fordi han tror på, at markedet er modent til DMC’s koncept, som han gerne introducerer til sit netværk: ”Det gør jeg fordi, jeg synes idéen med at kombinere rådgivning, finansiering og investering er interessant. Og så har jeg tillid til DMC medarbejderne, der før har løst opgaver for mig. De evner at gøre sig umage”, udtaler han.	Forskellighed er en styrke Når man skal rådgive andre mennesker, gælder det ifølge Jesper om at huske på, at de andre er mindst ligeså kloge som en selv. Han henviser i den forbindelse til et citat af den tidligere generaldirektør i DSB, Ole Andresen: ”En god leder har mindst ét handicap – det gør ham nødsaget til at ammensætte et stærkt team af kompetente personer”. Netop det at sammensætte team af kvalificerede mennesker med forskellige egenskaber, hvad enten det drejer sig om en arbejdsgruppe, en ledelse eller en bestyrelse, lægger Jesper megen vægt på. Respekt og forståelse for den enkelte kunde Ifølge Jesper Rasmussen er DMC et udmærket eksempel på et sådant team, hvor alle er dygtige og professionelle, men individuelt meget forskellige. ”DMC har respekt for andre mennesker og erkender, at alle ikke er ens. Det kommer blandt andet til udtryk, når de skal rådgive en kunde, der fx står over for at skulle generationsskifte eller fusionere sin virksomhed. De er gode til at forstå og respektere, hvad folk har bygget op og hjælpe dem med at bygge videre på egne tanker/idéer”, siger han og fortsætter: ”DMC’s størrelse gør, at alle sager får stor opmærksomhed og ingen drukner i mængden”. Privat bor Jesper i Nyhavn sammen med Charlotte. Bylivet er godt. Især når det i weekenden kan suppleres med sommerhuset. Sommerhuset er rammen for 4 generationer fra Jespers far til hans yngste barnebarn på 2 måneder. Det fornægter sig ikke, at Jesper også har en uddannelse som tømrer, så ganske hyppigt er der projekter både på kontoret, privat eller hos børnene, der har hans opmærksomhed. Engagementet i det gode håndværk har også sat sig i medejerskabet af en snedker- og tømrervirksomhed, hvor Jesper dog kun får lov at deltage aktivt i bestyrelseslokalet.